torsdag den 17. oktober 2013

Tomatketchup

Alle vores mange gode tomater skal bruges til at lave en rigtig god hjemmelavet ketchup!!


2 kilo tomater
500 g æbler (jeg brugte Belle de Boskop)
4 spsk olivenolie
1 spsk salt
1½ tsk peber
2 dl. eddike ( jeg brugte 1 dl rødvinsedddike og 1 dl. balsamico)
500 g løg
2 chilier ( jeg brugte Pinochios nose )
10 spsk honning
1 tsk allehånde
1 tsk kanel
2 spsk karry
4 laurbærblade
en håndfuld frisk timian


Det hele blandes sammen i en stor gryde, som koger i ca. 1 time eller til det har den rette konsistens.
Laurbærblade og timiankviste tages op og det hele blendes.....jeg brugte en stavblender.


Det blev til næsten 3 liter ketchup.
Den smager fantastisk, dog vil jeg nok bruge en lidt stærkere chili næste gang, da vi godt kan lide at det prikker lidt på tungen, og det gør denne ikke!!

 

torsdag den 10. oktober 2013

Ostefyldte chilier 

  

Vi har rigtig mange chilier af typen Espellette!!
De er milde, lidt store og smager fantastisk!! 
  

Halver chilierne og smør et godt lag flødeost i dem!!
Skær nogle tomatskiver.....jeg har brugt små cocktailtomater, og læg dem på osten.
 

Der efter lægges et par skiver god ost...jeg har brugt en god skæreost, men Cheddar eller anden ost kan også bruges.

 

Pak dem godt ind i baconstrimler og bag dem derefter i 20 minutter ved 200 grader!!
Spis dem som en lille forret eller som en lille lækker tilbehør!!

mandag den 9. september 2013

Æbletid
 Så startede æblesæsonen!!
Æbletræerne bugner med æbler og lige nu er det Ananas-æblerne der er klar!! 

Mange er plukket  og andre er faldet ned i blæsevejret og andre igen er solgt i Kyringe´s eneste butik.....mit lille bord ved vejen!!
Men hvad bruger man dog alle disse mange æbler til??

Æblegele!!
Det er aldrig prøvet og efter lidt læsning på nettet, ville jeg prøve ved at benytte mig af min saftkoger!!

 
5 kg æbler blev skåret i 8 dele og lagt i øverste del af saftkogeren.
Og så spilkogte vandet i ca. 3 kvarter...æblerne poppede helt luftigt op, hvorefter de faldt helt sammen og blev meget tørre!!
Saften blev tappet af og målt.....2 liter blev det til!!

Saften kogte op sammen med 2 kg sukker og en hel vanillestang.
Jeg lod saften koge i 10 minutter, som der stod i en opskrift, som jeg havde googlet!!


Det blev hældt på skoldede glas og blev sat væk uden låg til de var helt kolde!!
Men ØV....
 Det stivnede ikke, blev kun lidt tyktflydende!
Det hele kom retur i gryden og blev atter kogt op.
Det fik lov til at spilkoge i 15 minutter og så blev det atter hældt tilbage i glassene.
Atter blev de stillet til afkøling uden låg.
Og så lykkedes det...geleen blev stiv, sød og meget velsmagende!!

 Lågene blev lagt på og nu glæder jeg mig til at få en klat gele til maden eller på et godt stykke brød  med ost!!

Æblegrød
Med alle de æbler skal der jo også laves en god æblegrød!!
Jeg valgte at lave en lidt alternativ grød end den meget gode og gamle æblegrødsopskrift kun med vanilje og æbler.

1½ kg æbler blev skrællet med min æbleskræller, som er helt uundværlig!! (Den blev købt for ingen penge i Netto for et par år siden)


 De blev kogt sammen med 200 gram sukker, en god slat vaniljesukker (jeg havde desværre ikke flere stænger, hvilket ville have være meget bedre) 5 pæne stjerneanis og vores første hjemmedyrkede citron.


Det blev til en dejlig skål grød!!


og sidst, men ikke mindst.........jeg fik skrællet æbler, som kom i vores lille tørremaskine.


De tørrede æbler bliver brugt til vores morgengrød eller som slik!!

 

fredag den 16. august 2013

Mirabeller

Så er det Mirabelle-tid!!
Vi har mange mirabeller, men har aldrig fået dem brugt.
Men så aldt jeg over denne opskrift hos Camilla Plum og nu skal de sørme bruges!!
Sikke en dejlig syltetøj!!


 Jeg har justeret lidt i opskriften....især fordi det er dejligt at bruge vores egen honning til at søde med!!

Der er brugt:

2½ kg Mirabeller, der er udstenet med en kirsebærudstener!!


1 kg honning
9 stjerneanis
9 kardemommekapsler
2 chili, uden kerner og væg (jeg har brugt 2 store Espelette chili)
175 g grofthakket ingefær

Man blander ingredienserne på en bradepande og dækker med sølvpapir.
Sættes i en 175 grader varm ovn.
Efter ½ time, tages sølvpapiret af og temperaturen sænkes til 150 grader.

  Der omrøres og marmeladen koges/bages ind i ca. 1½ time.
Hældes på skoldede glas!!
Denne portion blev til denne portion!!



onsdag den 7. september 2011

Syltede squash

Der er atter mange sguash og i år har vi tre forskellige!!

Squash/Courgetter 'Gold rush F1'

Squash/Courgetter 'Bianco Di Sicilia'

og en alm grøn sguash, som jeg ikke kan huske hvad hedder!

Især Bianco Di Sicilia er helt fantastisk!!
Den er meget fast og bliver lang, men forbliver slank!!

Derfor vil jeg atter en gang forsøge at sylte squash. Jeg har ikke speciel god erfaring med det, da jeg tit syntes, de bliver for bløde i eddiken, men nu prøver vi!!

4 lange flotte "Bianco Di Sicilia" bliver skrællet og kernerne bliver skrabet ud!


De bliver skåret i strimler og lagt i en spand, hvor de bliver drysset med et par spsk salt og derefter stilles de koldt til næste dag.



Squash´en skylles grundigt i koldt vand og læg dem i en skoldet krukke eller sylteglas.

9 dl eddike
1 dl lys balsamico-eddike
500 g rørsukker


2 spsk. sennepsfrø
8 stjerneanis
et stort stykke ingefær
1 chili, jeg brugte en "Chokolade scotch bonnet", en chili med styrke 10, men en mildere chili kan jo bruges!!
1 stor spsk hel peber
et bundt frisk timian


Det hele puttes i en gryde og koges op, hvorefter det overhældes squash´en.


Spændende om de forbliver sprøde!!!!!!

Æble-lakrids-smør!!

Ananasæblerne er modne og flader nu selv af!!



De er bare så flotte!!





Men de skal jo bruges til et eller andet, da vi ikke kan spise dem allesammen.

Derfor har jeg idag prøvet at lave 

Æble-lakrids-smør!!

Inspireret af en opskrift fra www.okologi.dk !!

1 kg æbler
1,5 dl vand
4 stk kardemommekapsler
2 tsk lakridssirup
fra Johan Bülow
fintrevet skal og saft af 1 citron
1 tsk havsalt
130 g mørk el. lys rørsukker
65 g mørk farin


Skær æblerne i store stykker, med skræl og kernehus.
Læg dem i gryden og tilsæt vand.
Sæt gryden over og lad det komme i kog med låg, skru ned og lad det småkoge  i 30-40 minutter eller til æblerne er helt udkogte.

Herefter kom min, i Sverige indkøbte æblemoser i brug!!


Mosen bliver presset igennem sigten og hældes tilbage i gryden. 


  Krydderiblandingen tilsættes,( Jeg knuste det i en morter, men kan også knuses i en kaffemølle eller lignende.)sammen med citron-skal og -saft, lakridssirup og sukker.


Læg låget løst ind over gryden og lad det koge i ½ til 1 time.


Imens skoldede jeg glassene i ovnen i 30 minutter ved 150 grader og kogte lågene, så jeg ikke behøver at bruge atamon.
Til sidst hældes det på de varmebehandlede glas.
Det blev til 3 små glas.




Det smager rigtig godt, dog kunne der godt være tilsat lidt mere lakridssirup!!

torsdag den 1. september 2011

Blommer

Blommetid......

hvad pokker skal man gøre med alle de fantastiske Victoria-blommer vores træ bære lige nu???


15 kg er kommet i fryseren til brug i Smooties og til at lave marmelade af i vintermånederne.

I min lille bod ved vejen bliver der solgt 1 kg for en 10-er og de bliver solgt!!

Forleden dag kogte jeg blommesaft med vanille i saftkogeren, ca 8 kg blev til 5 liter saft!!


Og så idag plukkede jeg 3 kg blommer til marmelade!!



Marmelade med mandler

Ingredienser
3 kg blommer
1,5 kg Dansukker Syltesukker
4 kanelstænger
8 stjerneanis
400 g mandler

Jeg brugte 3 kg blommer, som jeg skoldede og flåede!!

Mandlerne blev smuttede og hakket meget groft.


Blommer, stjerneanis og kanel kommes i gryden og koges i 10 minutter
Rør jævnligt i det!!
Tilsæt sukker og mandler og lad det koge et par minutter.


Uh....det dufter godt!!

Jeg skoldede en hel masse glas og marmeladen blev hældt på!!


Ser det ikke dejligt ud!!

Mon jeg kan nå at lave mere med de sidste blommer??
Har I nogle gode ideer???