søndag den 31. juli 2011

Status i drivhusene og resten af haven…ØV!


Det er meget lang tid siden jeg har fået skrevet herinde!
Jeg har ville rigtig længe, mens køkkenhaven stod og så flot, grøn og struttende ud!
Men tiden har ikke været til det!
Og nu er der ikke meget positivt at sige!



Tomatdrivhuset er helt ødelagt af skimmel. Jeg har forsøgt at klippe inficerede blade og grene af, men egentlig kunne jeg lige så godt fjerne dem alle, de har alle skimmel og det er sandelig ikke mange tomater det er blevet til i år!


Lidt tomater er blevet i drivhuset, men disse er også inficeret! Der skal godt nok gøres grundigt rent!
De sørgelige rester af tomater vi bare havde glædet os til!

Sådan ser vores frilandstomater ud lige nu, men det varer da vist ikke længe førend de også har skimmel, både blade og stængler har mørkere pletter, men endnu ikke synlig skimmel!




Agurke, chili og aubergine-drivhuset har det rimeligt! Auberginerne har været enormt angrebet af lus, men dem har jeg fået bugt med, med hjemmelavet insektsæbe.
Agurkerne har givet rigtig godt, men er nu gule og kedelige at se på. Vi har haft sat nyttedyr ind, så mon det er gødning de mangler?
Chilierne trives…de er bare så flotte! Glæder mig til at høste de mange forskellige slags vi har i år.



Desværre ser vores agurker ikke så godt ud længere…nogle forslag? Skadedyr eller mangel på gødning?


Auberginerne er ved at vokse sig godt til…glæder mig til at spise dem!


















                Cayenne                                                                                       Pinnochios nose



















       Rød habanero                                                                                        Jamaican bell









Purple Tiger























Chokolade schotch Bonnet











                                                                                          






















Jalapenos                                                                                                    Cheslovakian black

Og køkkenhaven?
Kartoflerne er blevet store, flotte og lækre, men i den uge vi var i Sverige blev de voldsomt angrebet af skimmel, så nu er alle stilke skåret af og forhåbentlig er det ikke gået for meget i jorden, men det kan kun opgravningen vise.
Alle vores løg stod fantastisk…lige indtil de blev angrebet af løgskimmel…lige som sidste år.
Nu er de taget op og lagt til tørre, renset godt for løse blade. Sidste år lykkedes det at få dem tørret, det håber vi også det gør i år, men desværre syntes jeg det ser slemt ud!
 
Hvidløgene er blevet helt fantastiske, de har ligget til tørre på riste og nu er de hængt oppe i loftet så de kan  blive færdigtørrede!!


 Vi havde sået ærter, 2 forskellige slags, den ene Kapucinerært ‘Blauwschokkers’, blev en enorm plante med mange bælge! De skulle kunne spises som sukkerært, når de er små og som alm. ærter som store. Desværre er bælgene temmelig træde som små og ærterne er en anelse bedske, så det har ikke været nogen succes, samtidig blev de sået ved siden af alm. sukkerært og disse er næsten kvalt af den anden!
Kålen har vi dårligt fået plantet, men spidskålen, som vi forsåede i efteråret har givet nogle flotte kålhoveder!
Blomkål og broccoli er på vej, men kræver vist lige lidt pleje!




Gulerødder og Tagetes tenuifolia ‘Lemon gem’,                                Rød hør
Lav fløjlsblomst og sommergulerødder
Vores gulerødder, pastinak og majroer er kommet fantastisk og vi har spist mange allerede.


Majsene er godt på vej, håber at der kommer flotte søde majs på.


Vores bønnestativ står flot og bønner vokser opad, de første grønne bønner er plukket, men her mangler nok lidt varme og sol, for at give rigtig godt!


Majroerne har vi høstet af længe, fennikel er desværre ved at gå i stok, men nye er såede, pastinaken står rigtig flot og Gilia tricolor er en meget sød lile sommerblomst. Under Gilia er der rødbeder som er flotte, aflange gode knolde!!


Gilia tricolor


 Porrerne er der, men de er ikke store! De er blevet gødet idag, så nu skyder de forhåbentlig rigtig godt!



Sommeren er jo ikke slut endnu og planen er stadig at få sået spinat, prøve at så hestebønner og andre lidt hurtigvoksende ting, så alt i alt bliver det vist OK!
Lige på nær tomaterne…SUK!