søndag den 27. februar 2011

Weekend mad til gæster

Der var gæstebud i går og dejlig mad skulle laves!!
Hvor er det fedt, at stort set alt man skal bruge er hjemmedyrket!!

Til velkomstøllen blev der lavet 


Saltede mandler med paprika!!


200 g mandler bliver sat i blød med 3½ spsk. salt og paprika i 2 dl kogende vand.
Her står de i blød i mindst 15 minutter.
Derefter dryppes de af i en sigte og bredes ud på bagepapir. Der fordeles tynde stykker smør ud over mandlerne og de sættes i ovnen ved 150 grader i 20 minutter.
Der vendes i dem et par gange undervejs!! 
PAS PÅ....de er vanedannende!!


Der blev serveret gedekølle lavet langtidsstegt......120 grader i ca. 5 timer!!
Temperaturen blev skruet op til 200 grader og der blev bagt rødbeder og rødløg vendt i olivenolie og hvidløg og græsk krydderi!!

Derudover blev der lavet

Gulerodsmole

5-6 kogte gulerødder
koges møre.


2 spsk. lyse sesamfrø
1 tsk. paprika (stærk eller sød)
1/2 tsk. chili (frisk eller pulver)
1 tsk. hele korianderfrø
1 tsk. fennikelfrø
1 tsk. oregano
Alle krydderierne svitses på en varm pande...pas på, det må ikke brænde på!!


Hvorefter de blendes fint!!


4 store fed hvidløg
1 spsk. sukker
saft af 1 appelsin
olivenolie
salt 

Tilsættes og gulerødder blendes med til en ensartet mos.....tilsæt olie til det får den konsistens du ønsker!!



En af ynglingene i øjeblikket blev også lavet nemlig


Gulerodsroulade


600 g gulerødder 
2 løg 
3 fed hvidløg 






Friske krydderurter eller tørrede efter smag...det kan også være persille, hvilket jeg brugte.
Gulerødderne rives groft og løg og hvidløg hakkes fint
svitses i en gryde indtil gulerødderne er "faldet sammen". 


Når det er kølet godt af, tilsættes 5 æggeblommer og der røres grundigt!!



Æggehviderne piskes stive og vendes i gulerods/æggemassen.

Derefter bredes det ud på bagepapir på en bageplade....det skal fylde hele bagepladen.
Den bages ved 200 grader i 15-20 minutter.
Når den er færdig vendes den ud på et nyt stk. bagepapir.

Når den er kold smøre jeg hvidløgsost på...til denne portion bruges 2 glas af den økologiske hvidløgsost og rouladen rulles stramt sammen med bagepapiret.

Der kan også rulles salat og hytteost eller laks og andet ind i rouladen!!



Til dessert lavede jeg en supernem

Kiksekage

300g god chokolade (70%)

200g usaltet smør
2 past. æg
100g sukker
100g italienske makroner (jeg bruger alm makroner)
50g mariekiks
150g ameretto kirsebær
50g mandler

Smelt chokolade og smør sammen,
 hæld sukker og hele æg i,
bland knuste makroner, kiks, hakkede mandler og kirsebær i 
 put det i en form og lad den sætte sig natten over...eller nogle timer koldt!!






I går blev den serveret med hjemmelavet jordbæris vanielleis og chokoladeis!!
Uh....det er godt!!

Det var bare en super aften!!

1 kommentar: